Ferie i Florida




Vi har nu været 4 gange i Orlando, og har dermed samlet os en del erfaring, og vi vil med denne hjemmeside forsøge at formidle denne erfaring, til andre som planlægger at tage til Florida.

En palme tæt på Orlando lufthavn

En palme ved Orlando lufthavn

I 2009 var vi for første gang i Florida, nærmere bestemt Orlando, og det primære med at besøge Orlando var selvfølgelig at komme i Disneyworld.

Vi har siden været yderligt 3 gange i Orlando, men Disneyworld samt de øvrige forlystelses parker er ikke længere det primære mål (selvom vi selvfølgelig skal i Disneyworld når vi nu er der), men mere Orlando, i sig selv, fordi det er absolut en behagelig by at besøge. Det er bl.a. en fornøjelse at køre bil, den Amerikanske bilist, i hvert fald i Florida, er absolut en hensynsfuld bilist, der kan vi som Dansker lære meget om hensynsfuld kørsel.

Personalet man oplever når man er ude at handle, er personale der er indstillet på at hjælpe sine kunder efter behov, man får aldrig beskeden at en vare ligger et eller andet sted, man bliver ført hen til varen, så personalet er sikker på du får det du ønsker. Når du skal betale ved kassen, bliver der altid høfligt spurgt, hvordan har De det i dag, fandt De det De skulle have ?.
Og for guds skyld sig ikke nej til spørgsmålet, for så vil ekspedienten øjeblikkeligt lukke kassen og gå ned og finde det i skulle mangle.

Selv i Wallmart (Wallmart er en butik som Bilka, bare meget større) skal man være indstillet på en lille hyggelig snak med ekspedienten, specielt når de kan høre du er turist.

Dette er bare 2 grunde til at vi vender tilbage, men der er selvfølgelig mange andre årsager, bl.a. prisniveauet på tøj og genkendelsen glæde ikke at forglemme.

Men husk altid at ansøge om indrejsetilladelse iflg. Visa Waiver programmet, jeg anbefaler at ansøger 2-3 måneder inden i skal af sted, således at skulle det ikke gå som forventet, kan i ansøge via den Amerikanske Ambassade, normalt ligger godkendelsen i jeres mailboks indenfor 5 minutter efter i har betalt, prisen for dette er 14 $.
BEMÆRK, der findes firmaer der gerne udføre dette for jer, dog mod ekstra betaling, og da i alligevel selv skal taste oplysningerne ind, for at de kan få dem, og siden i øvrigt er med Dansk tekst er der ingen grund til at betale ekstra for dette og uanset hvad er der ingen garanti for at man kan komme ind i landet.

En Visa Waiver tilladelse gælder i to år, og skal så fornys igen, inden man kan rejse ind igen. I øvrigt et lidt underligt tiltag, når man nu gerne vil have turister til landet.

Skulle i mangle nogle oplysninger, eller syntes i der mangler noget info på denne side er i velkommen til at skrive til os, lige som vi gerne høre fra jer der også syntes Florida er en spændende stat at besøge.

Og så vil vi ønske jer en god rejse når i tager af sted.